Fem smarte gadgets, der gør din træning sjovere

dourun - coolpriser

Hvis du oplever, at det kan være svært at finde motivationen til at løbe en tur eller smutte forbi fitnesscentret, så er du med garanti ikke den eneste. Selvom vi ved, at motion spiller en enormt stor rolle for vores sundhed og velvære, er det ikke altid lige nemt at tage sig sammen til at få rørt sig. Måden vi dyrker motion på har imidlertid ændret sig drastisk som følge af smartphonens fremkomst. Der findes mange apps, der er yderst brugbare under træning, og med de rette tilføjelser til din smartphone vil du opleve, at træningen bliver væsentligt sjovere. I denne guide tager vi et kig på nogle af de smartphone gadgets, der vil gøre det mere fristende at løbe en tur, trække i cykeltøjet frem for at tage bilen eller slå et smut forbi fitnesscentret på vej hjem fra arbejde.

Musik til løbeturen

En af de store fordele ved smartphonen er, at den kan bruges som musikafspiller. Hvis der er noget, der sætter gang i bentøjet, så er det at have yndlingsmusikken i ørene, og det er muligt med et sæt bluetooth høretelefoner til din løbetur. Bluetooth løbehøretelefoner er designet specielt til løb og træning og er udstyret med en bøjle, der går bagom din nakke, så du ikke taber dem. Den trådløse forbindelse til din smartphone sikrer dig fuld bevægelighed og giver dig samtidigt en skarp lydkvalitet.

Optag din træning

En anden gadget, der kan gøre træningen væsentligt mere interessant, er et sportskamera eller action kamera, som de også kaldes. Med et action kamera kan du optage nogle rigtigt fede film af din træning. Action kameraer er særligt velegnede til mere actionprægede sportsgrene som f.eks. skiløb, mountainbike og faldskærmsudspring. Hvis du har et vandtæt action kamera kan du også bruge det til f.eks. kajak, dykning og forskellige former for surfing. Du kan altså få meget stor glæde af et sportskamera næsten uanset hvilken sportsgren eller træningsform, du dyrker.

Hold styr på resultaterne

Noget, der virkeligt kan motivere, er konkurrence. Og du behøver faktisk ikke engang nogen at konkurrere mod. Hvis du holder styr på dine resultater fra løberuten eller cykelturen, kan du nemt konkurrere med dig selv. En god metode til at holde styr på træningsresultaterne er at investere i et Smartwatch. Et Smartwatch kan forbindes til din smartphone og hjælpe dig med at danne historik og statistik over dine tider og distancer. Hvis du har uret på, mens du løber, kan du også få det til at give notifikationer for hver kilometer. Dette gør det nemmere at holde styr på, hvor godt du klarer dig.

Tænk på sikkerheden

Hvis du vil bruge din smartphone under træningen, er det helt essentielt, at den er godt beskyttet. Det er den, hvis den er beklædt med et solidt cover. Hvis du beklæder din smartphone med et cover, sikrer du dig mod ridser og skrammer, hvis du skulle komme til at tabe den under træningen. Covers er naturligvis også gode i mange andre situationer end lige under træning. For eksempel kan covers bruges til at personliggøre din smartphone, så den skiller sig ud fra alle de andre smartphones, der er at finde i lommerne på danskerne.

Medbring din smartphone

En forudsætning for overhovedet at få gavn af din smartphone under træningen er, at du kan medbringe den på en sikker og belejlig måde. Derfor kan du få stor gavn af et løbearmbånd, som holder telefonen fast til din overarm. Dette er klart at foretrække over f.eks. at have telefonen i lommen, da det er langt mere sikkert. Afhængig af dine personlige præferencer samt hvilken sport, du dyrker, kan du også investere i et mavebælte, en cykeltaske til smartphone eller et vandtæt smartphone etui.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *