Et sundt sexliv kan udføre mirakler i parforholdet, og også i forholdet til dig selv. Men hvad vil det egentlig sige at have et sundt liv på lagnerne? Her er nogle gode idéer til, hvad det er, hvad det indebærer, og hvordan du opnår det.
De fleste af os har en seksualitet, og dén er værd at pleje. Det kan nemlig føre til masser af kropslig nydelse, skønne lykkestoffer og overskud i hverdagen. Vejen til et godt sexliv kan også være brolagt med frugtbar personlig udvikling, hvorfor det er værd at give dig i kast med projektet.
Læs med og bliv inspireret til at komme i gang med at gøre dit sexliv (alene eller sammen med andre) helt fantastisk!
Elsk dig selv først
Du kender sikkert ordsproget, at man skal elske sig selv for at kunne elske andre. Det er ikke helt usandt, når det kommer til livet i soveværelset. Her gælder det også, at jo bedre du er til at elske (med) dig selv, jo bedre vil du sandsynligvis også være til at elske (med) andre. Det vil nemlig gøre dig bedre til effektivt at kommunikere dine lyster og grænser.
Du behøver derfor ikke at fortvivle, hvis du ikke har en partner lige nu. Tværtimod kan du bruge tiden på at lære dig selv og din egen krop at kende. På den måde er du klar til at dele herlighederne med den heldige person, der på et tidspunkt kommer ind i billedet.
Skab et sundt forhold til din krop
Et sundt og kærligt forhold til din krop er et rigtig godt udgangspunkt for dine sanselige udfoldelser. Omvendt vil et negativt forhold til din krop sandsynligvis også virke negativt ind på din kropslige nydelse. Så kan man nemlig have tendens til ikke at mene, at man fortjener nydelsen, eller man kan helt undgå seksuelle aktiviteter, fordi de fremhæver det negative forhold til kroppen.
I dag findes der heldigvis mange måder, hvorpå du kan opbygge et sundere og mere kærligt forhold til din krop. Kropspositivisme er et godt sted at starte, og du kan nemt finde inspirerende viden og indsigt om emnet online.
Øv dig i at give og modtage
Aktiviteterne i soveværelset bliver sjovest og mest dynamiske, hvis der er en god balance mellem dét at give og modtage. Du kan med fordel se det som to sider af samme sag, hvor du også kan modtage masser af nydelse ved at se din partner nyde samværet. Det kan gøre alt fra at slikke fisse til at udleve hinandens seksuelle fantasier til fantastiske oplevelser, hvor I begge to kan give jer fuldt og helt hen.